Forside Blog Side 375

Ingen kontrol af udbetalinger i en "100% krydskontrol".

0

Man kontrollerer tilsyneladende kun, om arealet svarer til det anmeldte markblokareal, ikke om der er sket udbetaling af forkerte støttebeløb.

Miljøministeriet afviser, at der sker overproduktion af svin

 Landsforeningen for Gylleramte
 Holger Ø. Mortensen
   
 
Erhverv
J.nr. mst-1240-00008
Dato: 22. 01. 2008
Kære Holger Mortensen
 
Miljøminister Troels Lund Poulsen har bedt Miljøstyrelsen takke for og besvare din e-post af 4. januar 2008 om overproduktion af svin.
 
Det er et interessant regneeksempel fra Odder Kommune, I præsenterer, men der er implicit nogle forudsætninger, som ikke nødvendigvis holder. 
I brevet antyder I, at landmænd generelt set nok producerer mere end de har tilladelse til, og at dette kan være et problem i forhold til de overordnede miljømålsætninger. Dette er dog ikke korrekt. Miljøstyrelsen har i flere omgange undersøgt denne påstand. Den seneste undersøgelse fra 2004 er vedlagt, og det fremgår heraf, at landmændene gennemsnitligt producerer mellem 0 – 10 % mindre end det tilladte. I forhold til regnestykket fra Odder kommune vil det også medføre et mindre behov for udbringningsarealer.
Dernæst har I en formodning om, at gyllen ikke bliver kørt til nabokommunerne. Eftersom der ikke er noget til hinder for, at landmænd i Odder Kommune indgår aftaler om afsætning af husdyrgødning på arealer uden for kommunen, er der en reel mulighed for, at en vis mængde gylle eksporteres ud af kommunen. 
Endelig er omregningen fra DE til ha. baseret på en faktor 1,45, hvilket næsten er lig faktoren for svin – altså den laveste. Faktorerne for henholdsvis kvæg og undtagelsesbrugene er 1,7 og 2,3 – og anvendes de faktorer, vil der være behov et mindre antal ha., end de 12.171 ha., regnestykket opererer med.  
Alt i alt ser Miljøstyrelsen ingen grund til at konkludere, at der nødvendigvis er et problem mellem husdyrproduktionen og arealfordelingen i Odder Kommune.
 
Venlig hilsen
 
 (medarbejder)
Fuldmægtig
Erhverv

Mangelfuldt kommunalt svar om harmonital.

 

På denne hjemmeside blev Odder Kommune afkrævet et svar på HVOR alt gylle køres hen i bare denne kommune. Det (mangelfulde) svar er nu kommet og lyder som flg.:

KONTROL  AF  HARMONIFORHOLD.

Tak for jeres forespørgsel af 3. januar 2008 vedrørende landbrugets overholdelse af harmonireglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen i Odder Kommune.

1. Når Odder Kommune godkender udvidelser eller ændringer med husdyrproduktion, vurderer vi om ejendommen har tilstrækkelige arealer til at kunne udsprede den mængde husdyrgødning, som det antal dyr der gives tilladelse til. Hvis ikke, skal der indgås forpligtende aftaler med andre ejere af udspredningsarealer. Disse arealer vurderes i forhold til egnethed. Hvis der ikke kan redegøres for tilstrækkelige arealer (overholdelse af harmonireglerne), godkendes udvidelsen ikke. (Harmonital: Et areal, hvor der kan udbringes gødning, og som dermed tæller med i opfyldelse afharmonikravet.)

2. Den jord, der hører til en husdyrproduktion, ligger ikke nødvendigvis i Odder Kommune. Det er derfor vanskeligt at lave en kommuneopdelt opgørelse over om der er tilstrækkelige udspredningsarealer, da der både kan foregå import og eksport af husdyrgødning.

3. I Odder Kommune er der registreret et landbrugsareal på ca. 16.500 ha. Ca. 8 % af disse er braklagte, hvilket betyder at ca. 15.000 ha. kan indgå i harmoniarealerne. Selv med en stigning i tilladelser til ca. 18.300 DE i forhold til Holger Øster Mortensens regnskab, er der i Odder Kommune tilstrækkelige arealer til håndteringen af husdyrgødning. Selvom et areal – f.eks. en eng – er beskyttet af naturbeskyttelsesloven, kan det godt indgå i harmoniarealet, da det anvendes til afgræsning af kreaturer, heste eller får, som så afsætter deres gødning der.

4. Den egentlige kontrol med om harmonireglerne overholdes foretages ikke af kommunen – men af Plantedirektoratet. Direktoratet oplyser på sin hjemmeside, at der hvert år føres tilsyn med harmonireglerne med kontrolbesøg på 600 – 800 husdyrbrug på landsplan. Resultaterne af denne kontrol offentliggøres i Plantedirektoratets årlige beretning.

5. Kommunen fører tilsyn med de ca. 150 landbrug vi har i Odder Kommune med mere end 3 DE. (1 Dyreenhed svarer til 100 kg. kvælstof i gødningen.) (1 DE = 37 slagtegrise el. en ko. HØM)

Ved tilsynet gennemgår vi dyreholdets sammensætning og størrelse i forhold til den gældende godkendelse og beder om dokumentation i form af gødningsregnskab med dyreenheder, årsopgørelse fra slagteri og produktionskontrolrapport. Produktionen kontrolleres over et helt år, da der forekommer mindre udsving i produktionen.

Med venlig hilsen Bent Hodde Mortensen, Faglig leder, Odder Kommune.

 

Det lyder alt sammen godtnok – men der er store mangler i dette svarbrev. Meget behændigt henviser Odder Kommune til at det er Plantedirektoratet, der skal føre tilsyn med at harmonireglerne overholdes. Med 600 – 800 kontrolbesøg på respektive landbrug med dyrehold i HELE landet- ud af ialt 30 – 40.000 landbrug med over 3 DE – forslår dette jo som en skrædder et vist sted. Og er disse kontrolbesøg fra kommuner og direktorat varslede? Odder Kommune får det til at lyde at man hvert år gennemgår hvert enkelt landbrug – ialt 150 – med en tættekam. Dette er næppe tilfældet.

 

Svarbrevet rejser flere spørgsmål end svar. Med en meget enkelt addering kan man fastslå at de samlede tal for skove, byer, veje, overdrev etc.  P L U S  markarealet LANGT overstiger det samlede areal af hele kommunen. Og bliver der udbragt gylle på enge, braklagte arealer etc? Og påstanden om at man så blot kører overskydende gylle til nabokommunerne skal man længere ud på ladet med!!! Her findes jo de samme problemer.

Hvis ikke Odder Kommune snarest kommer med fyldstgørende og RIGTIGE tal går hele sagen til medierne.

Holger Ø. Mortensen, Den Åbne Miljøforening, Odder

Kilde/link

Sådan kontrolleres udbetalingen

Miljøforbrydere slipper for straf

I 2004 resulterede et samrbejde mellem flere sydjyske kommuner i 8 anmeldelser af landmænd for at have flere dyr end de måtte. Nu har anklagemyndigheden frafaldet en sag, hvor man har skønnet at der var tale om en merfortjeneste på 280.000 kroner, da man ikke kan føre bevis for, at overtrædelserne reelt fandt sted. Landmændenes advokat har i øvrigt gjort gældende at der er sket brud på lighedprincippet, da hun mener at landmændene er behandlet uens af deres respektive kommuner

Kilde/link

Se Jyske Vestkystens omtale her

Aktindsigt i støttebeløb for brakarealer afvist

0
Kære Knud Haugmark,

I anledning af din anmodning om aktindsigt har departementet kontaktet Direktoratet
for FødevareErhverv, som er den institution, som administrerer
enkeltbetalingsordningen, og som er i besiddelse af de nødvendige data for denne
administration.

Direktoratet har i dag svaret følgende:

"Der foreligger ingen oplysninger i blokregisteret over arealanvendelsen og det
udbetalte støttebeløb i markblokken. De forespurgte oplysninger for hele perioden
fra 1992 og frem til idag er ikke tilgængelige elektronisk. Vi skal opbevare både
papiransøgninger og elektroniske data i  mindst 5 år, og det er derfor i princippet
muligt at skaffe data for de sidste 5 ansøgningsår.

Data for udbetalt støtte er ikke kædet sammen med arealerne og disse oplysninger kan
derfor ikke være relevante for Knud Haugmarks analyse. Dette skyldes at støtten er
afkoblet og at der ikke er krav om at de betalingsrettigheder der ligger til grund
for udbetalingen skal anvendes på specifikke arealer.

Der findes i sagsbehandlingssystemet oplysninger om den specifikke arealanvendelse
inden for den enkelte markblok inden for de enkelte ansøgningsår, men som følge af
den dynamiske udvikling i dansk landbrug sker der ofte ændringer af markblokkenes
størrelse og beliggenhed. Det er derfor ikke umiddelbart muligt at sammenligne
arealanvendelsen fra et år til et andet alene på basis af informationerne på
markblokniveau. En korrekt analyse bør derfor udføres med et GIS-værktøj, som gør
det muligt at kompenserer for forskudninger i blokkenes geografiske placering.

Da der ikke er overenstemmelse imellem markblokkene fra et år til et andet kan det
ikke lade sig gøre at levere en komplet datasæt i overensstemmelse med Knud
Haugmarks ønsker."

Med venlig hilsen

Kilde/link

Ikke vækst fremfor alt.

0

I tirsdagens POLITIKEN (15.1.) forklarer forfatter Jørgen Knudsen ganske klart, hvad der er ved at ske med vores miljø. Han sætter eftertrykkeligt nagler gennem tidens mantra:  V Æ K S T. Han bruger ikke metaforen VÆKST som et træ der vokser – men som en byld, der svulmer uhæmmet.

Om et par år skal Danmark være vært for den internationale miljøkonference. Værtinden for dette møde kan meget vel blive forhv. Miljøminister Connie Hedegaard. Hun må have en meget, meget dårlig smag i munden, når hun evt. skal fremvise Danmarks miljø for de mange fine gæster i 2009. Her er ikke noget at prale af! Misligholdte landdistrikter og landsbyer, døde vandmiljøer – herunder ikke mindst vores salte farvande, truet grundvand, uddøde plante -og dyrearter etc. etc.

Og hvor skal man finde den største årsag til denne elendighed? Rigtig gættet: Hos landbruget! Dette tidligere så blomstrende erhverv er nu forvandlet til en stinkende fabrikationsvirksomhed. Dette burde Connie Hedegaard, den nuværende Miljøminister, regeringen – og ikke mindst bønderne tage til efterretning.

Holger Ø. Mortensen

Kilde/link

Braklægning formindskede ikke kornproduktionen

0

Ovenstående diagram, der har Danmarks statistik som kilde viser at faldet i den danske kornproduktion kun varede et år. Faldet skyldes ikke reduktion i arealet men lavere udbytte pr. hektar. Brakarealerne blev udlagt på udyrkelige jorde eller arealer med meget lille udbytte. For eksempel lejede sjællandske landmænd brakjord i vestjylland for nogenlunde den arealstøtte, jorden udløste, og dyrkede så ufortrødent korn på deres egen fede sjællandske muld. Det kaldes “fjernbrak” hvilket kan forstås som enten at man fjernede den brakforpligtelse, landmændene blev pålagt eller at brakjorden blev udlagt fjernt fra landmandens bedrift.

 

se brakarealer her

” id=”content”>

Da tilskud til braklægning blev indført i 1992 i forbindelse med en reform af EU landbrugspolitikken lå der enorme mængder overskudskorn på lager rundt omkring i EU. For at komme denne overskudsproduktion til livs uden at det skulle gå ud over producenterne i form af lavere mere verdensmarkedsagtige priser, indførte man en støtte til landmænd, som så skulle opgive under 10 % af deres kornareal. Man må gerne dyrke såkaldte “non-food” afgrøder, for eksempel raps til dieselproduktion.

Ovenstående diagram, der har Danmarks statistik som kilde viser at faldet i den danske kornproduktion kun varede et år. Faldet skyldes ikke reduktion i arealet men lavere udbytte pr. hektar. Brakarealerne blev udlagt på udyrkelige jorde eller arealer med meget lille udbytte. For eksempel lejede sjællandske landmænd brakjord i vestjylland for nogenlunde den arealstøtte, jorden udløste, og dyrkede så ufortrødent korn på deres egen fede sjællandske muld. Det kaldes “fjernbrak” hvilket kan forstås som enten at man fjernede den brakforpligtelse, landmændene blev pålagt eller at brakjorden blev udlagt fjernt fra landmandens bedrift.

 

se brakarealer her

Kilde/link

Se tallene her

Ny aktindsigtssag: Landbrugsarealets anvendelse bør offentliggøres

sickpigs.dk går ind for åbenhed og gennesmkuelighed når det gælder det offentliges registreringer af forhold i vort fædreland. Derfor forsøger vi utrætteligt at få myndighederne til at udlevere diverse oplyninger om for eksempel landbrugets medicin(mis)brug, brakarealer etc. Nedenstående mail belyser vores bestræbelse for en gang for alle at gøre det muligt for alle danskere at sætte sig ind i hvordan over 60% af vores land benyttes, nemlig landbrugsarealet.


 

Kære Peter Antonisen.
 
Idet jeg tillader mig at bringe nedenstående hidtil ubesvarede forespørgsel i erindring skal jeg med henvisning til miljøoplysningsloven anmode om udtræk af de relevante databaser, der belyser:
 
afgrødekoder, areal, tilskud, tilskudstype, brak, braktype, postnummer og kommune for støttemodtager, kommune (såvel gammel som ny, hvis dette er registreret) for alle markblokke i Danmark for perioden 1992 til i dag for så vidt som at disse oplysninger foreligger i elektronisk form. Ejeroplysninger i form af CHR nummer, navne og adresser ønskes tillige men kan evt. vente, hvis dette skulle give anledning til anfægtelser i forhold til persondataloven. Sådanne anfægtelser har dog ikke forhindret at navneoplysninger om støttebeløb allerede nu er blevet udleveret og offentliggjort.
Oplysningerne bedes leveret på CD eller pr. email i form af en kommasepareret eller semikolonsepareret tekstfil. Det gør ikke noget, at oplysningerne stammer fra forskellige databaser for så vidt, at disse har en kolonne med markbloknumre. Dette punkt er meget vigtigt!
Samtidig ønskes i listeform (regneark eller lignende) forklaring på diverse koder for tilskud, afgrødevalg, braktype etc. samt en redegørelse for, hvilke oplysninger man har registreret om anvendelsen af Danmarks landbrugsareal som hhv. er eller ikke er omfattet af miljøoplysningsloven med begrundelse for det sidste.
 
venligst
Knud Haugmark
Skelhøjvej 25C, 1 th,
2800 Kgs. Lyngby
knud@haugmark.dk
www.haugmark.dk
tlf. 20 41 77 88
Skype: haugmark
 
 
—– Original Message —–

Sent: Monday, December 17, 2007 10:21 AM
Subject: Re: EB07: Braklagte arealer i 2007
 
Kære Peter Antonisen.
Tak for svaret. Jeg mangler dog stadig at få opklyst hvordan støttebeløbene til de enkelte markblokke er registreret.
Det er udmærket at vide, at der er registreret nogle ting i markblokregistret og afgrøder i et andet register. I har nok bare det, som kaldet en relationel database, og I behøver slet ikke at bekymre jer om at samkøre de enkelte databaser, det kan jeg sagtens selv gøre, og så sparer I jo besværet.
Jeg forstår ikke umiddelbart, at oplysninger ikke er omfattet af aktindsigt, fordi de er registreret i forskellige registre. Tvært imod mener jeg, at loven hjemler for, at borgerne skal have oplysningerne i en form som han kan anvende, hvoraf følger, at myndigheden skal tillempe deres format sådan, at dette opfyldes. Nuvel, jeg er ret tilfreds med jeres kommaseparerede eller semikolonseparerede filer.
Sidst skal jeg lige have check på om postnummeret på ejeren/forpagteren/støttemodtageren står i en tredie database. Det nævnende du noget om i en tidligere mail.
Jeg håber snart at komme til bunds i, hvilke oplysninger i databaseform, I ligger inde med, som er omfattet af miljøoplysningsloven.
Når jeg har et præcist billede af dette, kan jeg specificere min aktindsigtsbegæring.
 
venligst
Knud Haugmark
Sjællandsvej 29
2800 Kgs. Lyngby
knud@haugmark.dk
www.haugmark.dk
tlf. 20 41 77 88
Skype: haugmark
 
 
—– Original Message —–
Sent: Tuesday, December 04, 2007 12:28 PM
Subject: SV: EB07: Braklagte arealer i 2007
 

Kære Knud Haugmark,

 

I besvarelse af din mail af 28.nov. 2007 kan jeg efter undersøgelse i direktoratet meddele følgende:

 

Det er muligt at udlede den geografiske position af en given markblok indenfor et kilometergrit på baggrund af selve markbloknummeret. Markbloknummeret består af 6 + 2 cifre. De første 6 cifre består af en positionsangivelse inden for et kilometergrit ved X-koordinaten på de første 3 cifre og Y-koordinaten på de sidste 3 cifre. De 2 sidste cifre er et løbenummer inden for kilometergrittet.

 

Markblokdatabasen indeholder kun oplysninger om arealet i markblokken, dato for oprettelse og opdatering af markblokken, samt overordnede informationer om, der fx måtte være skov mv. i blokken. Det er korrekt, at afgrøden på alle landbrugsarealer er registreret sammen med en angivelse af, hvilken markblok, arealet er placeret i. Det forholder sig dog således, at oplysninger om arealanvendelsen i blokkene ikke er samlet i markblokregisteret, og det vil derfor ikke være muligt umiddelbart at gøre disse oplysninger tilgængelige i form af et dataudtræk af markblokregisteret, idet dette vil kræve en sammenstilling af data fra forskellige registre. Som følge heraf er en anmodning om disse oplysninger ikke omfattet af adgangen til aktindsigt.

 

Med venlig hilsen

 

Peter Anthonisen

 




Fra: Knud Haugmark [mailto:knud@haugmark.dk]
Sendt: 28. november 2007 11:44
Til: Peter Anthonisen (DEP)
Emne: Re: EB07: Braklagte arealer i 2007
Kære Peter Antonisen.
 
Mange tak for fremsendelsen af datafilen, jo den er ganske anvendelig, blot skulle alle kommaer erstattes med punktummer for at databasen ikke gjorde knuder, men det var jo let nok, når bare man finder ud af det.
 
Kunne du venligst oplyse, hvilke andre kolonner databasen omfatter, altså hvilke andre oplysninger, man har registreret om den enkelte markblok. Jeg ser at datafilen er genereret i landbrugsstøttekontoret. Er der for eksempel knyttet oplysninger om udbetalt støttebeløb til de enkelte markblokke?
 
Det fremgår også at der findes forskellige afgrødekoder. Har man faktisk registreret alle afgrøder på markblokniveau i hele Danmark?
 
Er der en sammenhæng mellem markbloknr. og lokalitet i Danmark?
 
På forhånd tak for svar.
 
venligst
Knud Haugmark
Sjællandsvej 29
2800 Kgs. Lyngby
knud@haugmark.dk
www.haugmark.dk
tlf. 20 41 77 88
Skype: haugmark
 
 
—– Original Message —–
Sent: Thursday, November 22, 2007 10:54 AM
Subject: VS: EB07: Braklagte arealer i 2007
 
Kære Knud Haugmark,
 
Til opfyldelse af dit ønske om oplysninger om de braklagte arealer i nogle bestemte postdistrikter fremsendes hermed en semikolonsepareret tekstfil med de ønskede oplysninger. Herudover fremsendes til forklaring direktoratets fremsendelsesmail samt en oversigt over afgrødekoderne, hentet fra direktoratets vejledning om enkeltbetaling 2007.
 
Med venlig hilsen
 
Peter Anthonisen



Fra: Henrik Berg (DFFE)
Sendt: 21. november 2007 09:10
Til: Peter Anthonisen (DEP)
Emne: EB07: Braklagte arealer i 2007
Kære Peter,
Hermed fremsendes det ønskede udtræk fra arealdatabasen i DFFE på placering, type og anmeldt areal af blokke med braklagte arealer.
 
 I udtrækket indgå følgende kolonner : 
"Markbloknr" ; "Markblokløbenr"; "Blokareal" ; "Alm Brak" ; "Øvrige brakarealer"
 
Definitionen af "Alm. Brak" er, at der er anmeldt arealer i kolonne 7 med afgrødekoderne: 300, 301, 302, 303, 304, 315, 317, 320
 
Definitionen af "Øvrige brakarealer" er, at der er anmeldt arealer i kolonne 7 med afgrødekoderne: 311, 312, 313
 

Vedhæftet er der en oversigt over afgrødekodernes arealanvendelse, (Vejl_ans_enkeltbetaling_2007_Brak afgrødekoder.tif)

Jeg mener Knud Haugmark umiddelbart kan anvende data, sådan som de er præsenteret i den vedhæftede tekstfil, fx ved import til en Access-database eller et GIS-program. 

 Med venlig hilsen

Henrik Berg
Landbrugsstøttekontoret
Tlf: 3395 8724
Email: hber@dffe.dk

______________________________________________

Direktoratet for FødevareErhverv
Nyropsgade 30, 1780 Kbh. V
Tlf. 33 95 80 00, Fax: 33 95 80 80
dffe@dffe.dk, www.dffe.dk

 

Fra: Peter Anthonisen (DEP)
Sendt: 25. oktober 2007 07:36
Til: Henrik Berg (DFFE)
Emne: VS: Bregentved Godskontor.xls – indsigt i oplysninger om braklagte arealer i 2007
Kære Henrik Berg,
 
Hermed konkretiseret aktindsigtsanmodning fra Knud Haumark vedrørende braklagte arealer i 2007.
 
Har vi dette materiale? Hvornår kan vi i givet fald levere det? Og hvad vil det koste?
 
Kontakt mig venligst herom.
 
Med venlig hilsen
 
Peter Anthonisen



Fra: Knud Haugmark [mailto:knud@haugmark.dk]
Sendt: 24. oktober 2007 22:10
Til: Peter Anthonisen (DEP)
Emne: Re: Bregentved Godskontor.xls – indsigt i oplysninger om braklagte arealer i 2007
Tak for behagelig telefonsamtale i dag vedr aktindsigt i bralagte arealer.
 
I første omgang vil jeg da venligst anmode om en excel fil omfattende
 
 
 
alle markblokke med brak
angivelse af det braklagte areal
angivelse af markblokkens samlede areal
evt. støttemodtagerens navn eller chr nr.
for postnumre mellem 3000 og 4999.
for året 2007
 
Data bør evt opdeles i flere mindre filer, så de bliver håndterlige.
Lægges på en cd og sendes pr post
 
På forhånd tak
 
venligst
Knud Haugmark
Sjællandsvej 29
2800 Kgs. Lyngby
knud@haugmark.dk
www.haugmark.dk
tlf. 20 41 77 88
Skype: haugmark
 
 

Kilde/link

Danske svin får 3 gange mere antibiotika end danskerne

En opgørelse fra DANMAP, som delvist belyser forbruget af medicin i dansk landbrug, viser, at der anvendes ca. 120 tons antibiotika til dyr og ca. 40 tons til mennekser årligt. Tetracyklin, som i høj grad selekterer for antibiotikaresistens er meget udbredt i svineproduktionen, hvor man anvender det til at kurere den såkaldte afvænningsdiarre. Denne tilstand forårsages direkte af produktionsforholdne idet den opstår fordi smågrisene fjernes fra deres moderso længe før deres fordøjelsessystem kan optage andet end mælk.

Det synes at være i strid med dyreværnsloven, at man på denne måde påfører svin en behandlingskrævende sygdom.