Gødningssvindler slipper for straf

Selv om beviserne er klokkeklare har myndighederne opgivet at strafforfølge en forretningsmand, der systematisk indførte gødning fra sin tyske forretning til bønder i Danmark på forfalskede fakturaer, så gødningen optrådte som cement, brædder, kalk eller andet. På den måde kunne landmændene overgødske deres marker uden at dette fremgik af gødningsregnskaberne.

Manden har dog tilstået at have snydt statskassen for moms og modtager en millionbøde og en betinget fængselsstraf for dette. Miljøsvindelen slipper han derimod ustraffet fra. Det er uklart om modtagerne af den sorte gødning også slipper med skrækken.

Ritzau skriver, at der er tale om en bøde på 6.4 mio. Derudover skal svindleren tilbagebetale den moms, han har snydt for. Bødestørrelsen er i betragtning af forbrydelsens omfang og grovhed meget beskeden.

Finans.dk citerer Ritzau og skriver bl.a:

I en sag om økonomisk svindel, der har været over fire år undervejs, er en nu 64-årig direktør blevet idømt en bøde på 6,4 millioner kroner.

Direktøren er desuden blevet idømt halvandet års betinget fængsel for momssvindel. Sagen blev ført mandag ved Retten i Horsens som en tilståelsessag, og direktøren valgte at modtage dommen.Den 64-årige er direktør i en virksomhed, som blandt andet importerer gødning. Han vildledte myndighederne fra 1. januar 2007 frem til sommeren 2010, hvor han snød statskassen for 6,4 millioner.

Kilde: Direktør skal betale seks millioner i bøde for momssvindel – Erhverv – LIVE

 

Rettet den 19 juli 2016 med oplysniingen om, at manden både skal betle bøde og moms tilbage. Dommen vedrører dog alene bøden og den betingede fængselsstraf. (red.)