Landbrugets falske pibe III

-

1-172.000 arbejdspladser i fødevareklyngen - Mozilla Firefox 23-02-2016 171122
I den tredje artikel i denne serie om landbrugets manipulerede tal skal landbrugets påståede betydning for beskæftigelsen under lup. Screendump fra www.lf.dk, Landbrug&Fødevarers hjemmeside.

På www.lf.dk skriver man bl.a:

172.000 arbejdspladser i fødevareklyngen.

Hvor mange, der er i landbruget, fremgår simpelthen ikke, for det er slået sammen med gartneri, og det er faldende, nu som før. Det skyldes, at landmænd afskediger medhjælp i samme øjeblik, de kan effektivisere for eksempel ved mekanisering. Og hvor mange af de stadig færre jobs, der er besat med lavtlønsarbejdere fra fattige tidligere østlande, får vi heller ikke at vide. De er ellers både flittige og stabile, og de bidrager til eksporten ved at sende penge hjem til familien i Ungarn, Bulgarien eller Ukraine. Men denne værdiflugt fortæller L&F heller ikke noget om, lige som de mange sager om underbetaling, snyd og slavelignende arbejdsforhold, som 3F har afsløret, forbigås i tavshed.

Migrantarbejderne besætter selvsagt jobs, så danskere i udkant/vandkantdanmark bliver presset til at gå på understøttelse, kontanthjælp, offentlig forsørgelse. Landbruget medvirker altså kraftigt til ledigheden og til, at mennesker flytter fra landdistrikterne til byerne.

Tavsheden ruger også over det forhold, at landbruget i årevis har tegnet sig for det højeste antal arbejdsulykker og dødsfald. MRSA-smitte må i dag anses for et arbejdsvilkår for de fleste svinepassere. Der er på ingen måde tale om højtlønnede, kvalificerede karrierejobs i dansk landbrug, tvært imod.

Ud over at medregne en masse industrier i deres opgørelse, medtager de også den “indirekte” beskæftigelse i de “afledte støtterhverv”. Her går man helt ud i tredje led og kommer på ukendt vis frem til 54.000 jobs, som “ikke ville være der, hvis vi ikke havde et stort fødevareerhverv.” Man regner altså ikke bare landmandens egen elektriker og murer med, men også mejeriets, bryggeriets og konsulentfirmaets brug af diverse ydelser, reklame, rådgivning, rengøring osv.

Påstanden om at arbejdspladserne “ikke ville være der…” holder i øvrigt ikke. Alle de forarbejdende virksomheder kunne jo, som landbruget jo også selv gør, hente deres råvarer i udlandet, hvor de sikkert ville være både billigere og bedre.

En dugfrisk rapport fra Københavns Universitet meddeler bl.a:

Produktionsværdien i landbruget forventes at falde til omkring 76 mia. kr. i 2015 og 2016 svarende til et fald på godt 6 pct. i forhold til 2014. Nettorestindkomsten vurderes at falde med 28,5 pct. til 13,11 mia. kr. i 2015.

Det betyder, at arbejdspladserne i landbruget altså ikke er rentable. Intet under, at man så med stor fantasi gør sig til gode med arbejdspladser alle mulige andre steder.

Kildehenvisningerne til Danmarks Statistik og IFRO (Institut for Fødevare og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet) skal i øvrigt taget med en hel børfuld salt. Danmarks Statistik kender for eksempel intet til “fødevareklyngen” eller den “indirekte beskæftigelse.”  Disse fantasifulde kreationer skyldes “egne beregninger”, må man så formode.