Politiet: Falske fakturaer var ikke med vilje

Det har taget Sydjyllands Politi fire måneder at komme frem til en meget bemærkelsesværdig erkendelse. LandboSyds mange falske fakturaer på i alt kr. 1.500.000 blev udskrevet uden forsæt om at begå bedrageri. Sagen henlægges

Mogens Dall, formand for LandboSyd i Varde og suppleant for Venstre til Folketinget, kan sove roligt. Han kommer ikke i retten på trods af, at han offentligt har vedgået, at LandboSyd, som han er bestyrelsesformand for, har tørret medlemmerne for mindst 1.5 millioner kroner. Det skete i følge politiet  ved, at man for at få budgettet til at stemme, udskrev fakturaer til landmænd for arbejde, der var udført af “fiktive medarbejdere”.

Det hedder på dansk falske fakturaer. Mogens Dall dækkede over sine to direktører, da de blev lempet ud ad bagdøren med en ligeledes falsk begrundelse.

Denne sides redaktør meldte sagen til politiet, som efter fire måneders overvejelser er kommet til den konklusion, at der ikke er sket noget kriminelt, da der ikke har været forsæt om at begå bedrageri.

Man er altså bare “kommet til” at overfakturere kunderne for 1.5 millioner kroner, idet man forlangte betaling for arbejde, udført af “fiktive medarbejdere”.

Mener politiet altså.

Brev fra politiet § 749 slutningsskrivelse – anm.

Flere artikler fra JyskeVestkysten

Omtale af skandalen på gylle.dk