ForsideKorruption, konkursfup og svindelDanske Bank i København var med til at flytte (sorte ?) penge...

Danske Bank i København var med til at flytte (sorte ?) penge ud af Rusland

Klaus Riskær ved noget om pengestrømme, og for en uge siden omtalte han i radio24syv risikoen for, at Danske Bank havde flyttet russiske rubler ud af Rusland via aktiehandler til dollar, såkaldte spejlhandler, også kendt som mirror trading. Nu bekræfter BT, at dette har fundet sted.

-

Skandalen breder sig til Kongeriget.

BT meddeler, hvad der fremgår af Financial Times, at Danske Banks afdeling i Estland foretog såkaldte spejlhandler, hvor modtageren af en transaktion var ukendt. Da der indgår flere valutaer i disse transaktioner må, i følge Riskær, Danske Banks hovedafdeling på Holmens Kanal være involveret.  BT skriver bl.a:

Der var tale om såkaldte spejlhandler, som foregik på den måde, at russiske kunder købte værdipapirer i rubler. Derefter blev de identiske værdipapirer solgt i en udenlandsk valuta som dollar. Metoden er lovlig, men er ifølge myndigheder et rødt flag i forhold til hvidvask. Ifølge dokumentet tjente Danske Bank omkring 45 millioner kroner på den type handler alene i 2013.

Uoverskuelige konsekvenser.

Danske Bank er udnævnt til at være en såkaldt “systemisk bank” og må derfor ikke gå ned. Samfundsøkonomien kan ikke holde til at lønudbetalinger til tusinder af ansatte stopper, lige som et kollaps kan udløse uro på Børsen pengeflugt m.m.

Konsekvenserne i tilfælde af, at staten må hjælpe banken, er uoverskuelige. Udlandet kan med rette kræve en forklaring på, at skattekroner skydes ind i en bank, der har medvirket til at hvidvaske milliardbeløb tjent på for eksempel ulovlige våbenhandler, trafficking, menneskesmugling, afpresning osv.

Deutsche Bank har måttet indkassere en milliardbøde på grund af medvirken til denne form for hvidvask.

Source: Danske Bank lod russere sende penge til skjulte modtagere | BT

Læs også her