Klik på dette link, der viser markblokken 656056-75, der er oplyst som udløsende brakstøtte. Kortet viser, at området er noteret som "natur", selvom det da ligner en mark.
Det er ikke umiddelbart indlysende, hvordan man ved at braklægge et naturområde, opfylder formålet med braklægningen, nemlig at nedsætte kornproduktionen. Man kunne synes at det modvirker formålet, fordi den ringe jord braklægges i stedet for fed sjællandsk muld…
RB-Børsen 28.04.2008
Nye prisforskelle i el-afregningsprisen for biogas baseret på gylle og biogas baseret på træflis sætter udviklingen af en stærk branche i Danmark i fare
En række danske virksomheder, der udvikler systemer til el-produktion baseret på træflis, er kommet i klemme i det nye energiforlig, som bakkes op af et bredt flertal af Folketingets partier.
Energiforliget forhøjer afregningsprisen på el produceret via forgasning af gylle fra landbruget til 74 øre pr. kWh, mens forliget fastholder afregningsprisen på 60 øre pr. kWh for el produceret via biomasseforgasning af træflis og andre træ-rester fra skovbrug.
– Vi har i Danmark en række virksomheder, der er førende internationalt inden for udvikling af systemer til el-produktion baseret på forgasning træflis. Men disse virksomheder bliver ramt, fordi forliget nu indfører forskelsbehandling af el-afregningsprisen for biogas baseret på gylle og bioforgasning baseret på træflis, siger adm. direktør Henrik Houmann Jakobsen, BioSynergi Proces, der er talsmand for den gruppe af virksomheder, der bliver ramt af forskelsbehandlingen.
Han peger på, at el-afregningsprisen er helt afgørende for, at ventureselskaber og andre investorer vil skyde penge i udviklingen af forgasningsteknologier baseret på træflis.
Henrik Houmann Jakobsen vurderer, at en el-afregningspris på 74 øre for bioforgasninganlæg vil øge omkostningerne ved energiaftalen med 17 mio. kr. om året. Det er en investering, som nemt kommer hjem i kraft af øgede eksportindtægter til Danmark, siger han.
Brakjord er dyrkbar jord, som er midlertidigt taget ud af drift. Dette område på Læsø ser ikke ud til nogen sinde at have været dyrket. Rønnerne er et kendt naturområde. Det er umiddelbart ikke indlysende, at en braklægning af dette område bidrager til at nedsætte densk kornproduktion. Området er både fredet, beskyttet hedeområde, EU-fuglebeskyttelsesområde og Ramsarområde. Brakprocenten er over 200. Markbloknummeret er 111888-28
Der kan være tale om en fejl, da området er på over 700 hektar, og det anmeldte brakareal kun på 2.37 ha. Området optræder som MVJ område, hvilket betyder Miljø Venligt Jordbrugsområde. Disse områder er SFL (Særligt Følsomme Landbrugsområder) og de kan udløse særlige tilskud hvis man overholder bestemte lidt lavere gødningsnormer m.m.
EkstraBladet skriver på lederplads b.la:
LANDMÆNDENE er ved at score dobbelt inden for deres speciale: malkning af statskassen til et af Danmarks mest forurenende og forkælede erhverv.
FØRST MALKEDE de EU, da man fra 2002 fik penge, fordi man skulle braklægge en del af sine kornjorder. På det tidspunkt var EU’s propfyldte kornlagre på eksplosionspunktet. Nu kræver EU 750 af brak-millionerne tilbage, fordi det blev afsløret ved et kontrolbesøg, at de danske landmænd snød. I stedet for at braklægge de givtige kornmarker, hittede de diverse ubrugelige sandjorde, moser og sumpe, som alligevel ikke duede til noget. Kornproduktionen faldt da heller ikke et gram, mens millionerne rullede.
Kilde/link
D. 30. april udkommer Kjeld Hansens nye mursten om udviklingen i af det danske landskab fra ca. 1840 til i dag.
Bogen beskriver på over 800 sider hvordan hensynsløs og oftest urentabel landvinding har forarmet Danmark og berøvet vores land den rige og varierede natur, vi burde råde over. Ploven fik eksta trækheste i form af statsstøtte spændt for, så naturområder kunne opdyrkes og landbrugets indtjening øges.
I 1940 indtraf det helt store skred, idet man oprettede Landvindingskommissionen officielt for at bekæmpe arbejdsløshed, reelt for at øge kornproduktionen til gavn for såvel danskere som den tyske værnemagt, der i stort omfang aftog danske fødevarer til særdeles gode priser.
Dette organ gik for statsmidler og i tæt samarbejde med det private Hedeselskab løs på lavvandede områder, søer og slyngede åer i en glubende appetit på at få stadig større arealer under plov.
Udviklingen fortsatte indtil 1970.
Bogen er udkommet på Gads forlag og sælges for 399 kr.
red.
Danmarks Naturfredningsforenings præsident, Ella Maria Bisschop-Larsen piller i et debatindlæg i iNFORMATION landbrugets hykleriske påstande om, at man må øge landbrugsproduktionen i en verden men stigende fødevarepriser og sultne masser i u-landene fra hinanden .
Kilde/link
Grundlovens giver Frederik d. 7. højt til hest mærkede i dag, at Danmark er verdens største svineeksportør og verdens mest svinebefængte land.
I Århus stank der af gylle i morges og i København, faktisk ved regeringskontorerne, kunne det også mærkes, at en stor del af Danmark lorteproduktion på 27 mio. tons blev spredt på markerne i dag.
læs også her
Kilde/link
EU nægter at refundere trekvart milliard kroner udbetalt til danske landmænd som brakstøtte 2002-2004. EU indførte brakstøtten for at hindre en overproduktion af korn i EU.
EU har konstateret, at støtten i Danmark stille og roligt blev delt ud til andre arealer end lige netop kornmarkerne – ja selv til såkaldt ’fjernbrak’, f.eks. marginale områder i Jylland, som sjællandske landmænd overtog for at inkassere brakindtægter og skåne egen kornavl på Sjælland. Det vil sige forklaringen på, hvorfor det – trods trekvart milliard støttekroner – ikke lykkedes at nedsætte den danske kornhøst!
Fødevareministeren føler sig pudsigt nok forpligtet til at forsvare sine forgængeres fupstøtte til landbruget. I Politiken 17.4. rører hun først grundigt rundt i suppegryden for at finde gode motiver for sit ministeriums omfortolkning af EU’s brakordning.
Efter floromvundne udtalelser når hun ind til benet i suppen og sammenfatter »konflikten mellem Danmark og EU-kommissionen« således:
Der er ikke »blevet snydt med nogen støttemidler«. Konflikten »drejer sig om … hvordan en brakmark skal plejes«. Ministeren må kalde mig Mads, hvis ikke det er en fordrejning, der batter, og hun skylder offentlighed og skattebetalerne en korrekt forklaring på, hvorfor EU kommissionen – p.t. med en dansk landbrugskommissær(!) – forkaster ministeriets selvbestaltede udformning af støtteordningen.
EU vil naturligvis ikke betale en brakstøtte , der ikke nedsatte kornproduktionen – det vil sige støtte for ingenting.
Det er groft at manipulere (fuppe) EU og at forsøge det samme over for skatteborgerne. Ministeren må – her i bladet – give et klart svar på, hvorfor skatteyderne kommer til at hænge på endnu trekvart milliard kroner til landbruget.
Ministerens ’brakpleje’ er for langt ude på landet.
Kilde/link
Kilde/link
صحيفة ووردبريس الموضوع © TagDiv
